Hvem kender ikke til det at have en sød tand? Støvring Bolcher fremstiller mange forskellige bolcher – stærkt, syrligt, sødt – der er noget for en hver smag. Vi har rødder helt tilbage til 1946 og holder godt fast i de gode gamle håndværksmæssige traditioner. Råvarerne er alle af høj kvalitet.
Det er derfor vi fremstiller måske verdens bedste bolcher.
Vi er især kendt for vores stærke peberbolcher med lakrids/ salmiaksmag i mange forskellige udgaver, men derudover producerer vi også mange traditionelle bolcher.
Bolcher fremstilles af sukker, glukosesirup samt farve- og smagsstoffer. Sukker og glukosesirup opvarmes til ca. 150°C og de øvrige ingredienser tilsættes. Bolchemassen æltes og nedkøles til en temperatur på ca. 70°C. Derefter formes bolchemassen i en prægemaskine og evt. pulverfyld tilsættes. Efter yderligere nedkøling til 20°C, pakkes de færdige bolcher i poser/bøtter.
Alle anvendte ingredienser gennemgår en streng kvalitetskontrol og der anvendes kun kvalitets råvarer. Der anvendes ikke azo-farver.
|